Digimicroscoping

Hvis man gerne vil igang med at arbejde digitalt med mikroskoper, behøver man ikke at udskifte de mikroskoper man har på skolen, hvis de er af en god kvalitet. Med digimicroscoping kan du let og prisbilligt selv gøre dem digitale.

Mange firmaer sælger udstyr, så man kan filme eller tager billeder ned gennem et mikroskop. Udstyr som koster mange tusinde kroner og for det meste er besværlig at bruge.
Her byder digimicroscoping på et genialt alternativ.
Digimicroscoping er simpelt bare, at man tager billeder med et digitalkamera ned gennem et mikroskop. og her er der muligheder.
Enten kan man tage billederne med et alm. digitalkamera, som skolen garentaret råder over, eller elevernes mobiltelefon.

	Digimicroscoping med digitalkamera. For de elever, som ikke har en mobiltelefon, der kan bruges, er der mulighed for at bruge et almindelig digitalkamera. For at digitalkameraet kan bruges, skal det have en linse der ved zoom kører ud fra kameraet. Hvis linsen er indbygget, vil du få nogle meget uskarpe og slørede billeder. Linsen skal også være mindre end mikroskepets okular. Ellers kommer der falsk lys ind. Bruger man et digitalkamera, vil det være en god ide at have en kortlæser tilsluttet PC'en. Billederne til højre er taget med et ældre Canon PowerShot A40 kamerat (2002). Kameraet har en opløsning på 2 mega pixel.	En menneskecelle, hvor man kan se cellekernen. Fra skrab af indersiden af kinden, i 400 x forstørrelse. Her ses grønkorn i celler hos vandpest i 400 x forstørrelse. Her er det læbeceller fra undersiden af et efeu blad i 400 x forstørrelse
	Digimicroscoping med mobiltelefonen. For at få fuld udbytte, skal mobilen være udstyret med mindst et 1,3 mega pixel kamera. Det kræver lidt tålmodighed og øvelse, at ramme rigtigt ned gennem mikroskopet, men det kommer hurtigt. De billeder som eleverne tager med mobilen kan overføres til PC'en med fx Bluetooth, eller sendes over Facebook, snap osv. Nu kan eleverne bruge deres egne billeder i rappoeret og hjemmesider.

Mit mikroskop

Hvordan virker mikroskopet. Okular: Okularets opgave er at forstørre det billede som objektivet laver. Okularet forstørrer normalt 10 gange, men fås med forstørrelser på mellem 5 og 20. Mikroskopets forstørrelse fås ved at gange objektivets og okularets forstørrelse med hinanden. Så hvis objektivet forstørrer 40 gange og okularet 10 gange, bliver mikroskopets forstørrelse på 40x10 = 400 gange. Objektiv: Det er her størstedelen af forstørrelsen sker. Objektivet består af flere linser, som hver især er med til at danne et skarpt billede. Kvaliteten af objektivet afgør om billedet står skarpt helt ud i kanterne, om farverne bliver gengivet rigtigt, og hvor lysstærk mikroskopet er. Det er denne del der er dyr at lave. Så det er også her der er mangler ved de billige mikroskoper. Objektivet kan også være udstyret med præparatsikring, som er en lille fjeder enhed, der gør at objektglasset ikke knækker, hvis man kommer til at køre det op på objektivet. Mikroskopets forstørrelse fås ved at gange objektivets og okularets forstørrelse med hinanden. Så hvis objektivet forstørrer 40 gange og okularet 10 gange, bliver mikroskopets forstørrelse på 40x10 = 400 gange. Skarpheds indstilling: Når der skal stilles skarpt i mikroskopet, gøres det vat at skrue objektbordet op og ned. På siden af mikroskopet er der et hjul til dette. Ved de lidt dyre modeller er der to hjul. En til grov indstilling og en til finindstilling. Du starter med at køre objektbordet helt op til objektivet. Så kører du objektbordet ned indtil der er noget der står skarpt. Ved de store forstørrelser kommer det efter få millimeteren. Da man let kommet til at køre forbi skarphedspunktet, skal man tit prøve et par gange inden man fanger det. Krydsbords indstilling: Hvis mikroskopet har monteret krydsbord, er der et håndtag til at køre med krydsbordet. Håndtaget består af to hjul. Til henholdsvis at kører krydsbordet frem og tilbage, samt mod højre og venstre. Objektbord: Det er her du skal lægge det du vil kikke på, også kaldet objektet. Lys: Der skal bruges meget lys for at man kan se i så store forstørrelser. Derfor er der en lyskilde, der lyser op gennem det man vil kikke på. Det er en af grundene til, at det man skal se, skal være så ultra tyndt, at lyset kan trænge igennem det. Normalt bruges der en halogenpære, men nogle i nogle mikroskoper er der i stedet brugt lysdioder. Lysdioder har den fordel, at de kan levere lys nok med strømmen fra et batteri. Ulempen er, at løsningen koster et par hundrede ekstra. Det er en fordel med diodelys, hvis man tager mikroskoperne med ud, da det ikke er afhængig af en stikkontakt. Der udover afgiver dioder ikke ret meget varme, modsat halogenpærere, der kan opvarme objektet så meget, at man slår de evt levende organismer ihjel man ser på. Lys indstilling: Ved bunden sidder, der en lyskontakt og en lysdæmper, så man kan styre lyser. Kondensor: Kondensatorens opgave er at samle lyset og sende det op gennem det man vil kikke på, og videre op i mikroskopet. I kondensatoren er der også en blænde til at regulerer lysstyrken med. I de fleste kondensatorer er der også en holder til farvede indsatser. Nogle ting ses bedst i farvet lys.

Øvelser

Her kommer vores samling af mikroskoperingsøvelser til at ligge.