Galapagos - Naturvidenskab i folkeskolen

Hydrotermfigurer

A Novosibirsk - Rusland	B Christchurch - New Zealand	C Ndjamena - Tchad

Sådan læses en hydrotermfigur.

Halvkugle:
Med en hydrotermfigur i hånden, kan du læse meget om det område, den kommer fra. Til at starte med kan vi få et billede af, hvor på jorden vi er. Normalt deler vi jorden op i to, en nordlig- og en sydlig halvkugle. Når der er sommer på den nordlige halvkugle, er der vinter på den sydlige og omvendt. Den viden kan vi bruge til at bestemme hvilken halvkugle vores hydrotermfigur er fra. Hvis der er varmest i juni, juli og august måned, hvor vi jo har sommer her i Danmark, så er vi på den nordlige halvkugle. Hvis der til gengæld er varmest i december, januar og februar er vi på den sydlige halvkugle.

Hydrotermfigur A:	Temperaturkurven topper i midten af året, vi er på den nordlige halvkugle.
Hydrotermfigur B:	Temperaturkurven vender på hovedet, der er nu koldest midt på året, mens der er varmt omkring nytår. Så er det den sydlige halvkugle.

Vi kan faktisk ud fra temperaturen udpege et område mere, hvor vores hydrotermfigur ligger mellem vendekredsene. Hvis den gør det, vil der være sommer året rundt. Det vil sige temperatursvingningen mellem varmeste og koldest måned, ofte kun er nogle få grader. Engang imellem vil temperatur kurven have to toppe, da solen står i zenit

to gange om året mellem vendekredsene.

Hydrotermfigur C:

Her er der to toppe, vi er så mellem vendekredsene. Godt nok er der et udsving mellem varmeste og koldeste måned på omkring 10 grader, men som regel vil udsvinget være meget mindre.

Ørken, tørke og regntid
Mængden og tidspunktet for nedbør kan fortælle os noget om, hvordan der ser ud på det sted hydrotermfiguren er fra.

Ørken:	Hvis der falder mindre end 250 mm nedbør på et år, taler vi om ørken.
Tørke:	Hvis vi har nogle måneder, hvor der ikke falder regn, er vi et sted, hvor der på nogle tidspunkter af året er tørke. Som f.eks. steppe- og savanne områder.
Regntid:	Hvis hovedparten af nedbøren falder på nogle få måneder, kalder man det for regntid.

Hydrotermfigur C:

Her er der ikke ørken, for bare i august falder der næsten de 250 mm regn der max må falde. Det er et område med meget tørke, for der falder så godt som intet regn i halvdelen af året. Derudover har vi regntid, for over halvdelen af nedbøren falder i juli og august.
Ndjamena , som hydrotermfiguren er fra, ligger på den afrikanske savanne.

Klimabælte.
I Danmark deler vi jorden ind i klimabælter, inddelt af geolog og botaniker Martin Vahl (1749-1804).
Ved brug af klimabælterne kan vi komme tætterer på, hvor vi er på jorden.

	Klimabælterne bliver opdelt efter følgende kriterier:
	Polar: Varmeste måned er under 10°C
	Tempereret: Varmeste måned er over 10°C
	Subtropisk: Varmeste måned over 20°C Europa og oceanien: Koldeste måned over 5°C Asien: Koldeste måned over 3°C Amerika: Koldeste måned over 10°C
	Tropisk: Koldeste måned over 15°C

Hydrotermfigur A:	Max temperaturen er over 10°C men under 20°C. Vi er i det tempereret bælte. Da max.temperaturen ligger i juli, er vi nærmere betegnet i det nordlige tempereret bælte.
Hydrotermfigur B:	Max temperaturen er igen over 10°C men stadig under 20°C. Så vi er stadig i det tempereret bælte, men max temperaturen ligger i januar, så vi er på den sydlige halvkugle.
Hydrotermfigur C:	Både max. og min. temp er over 15°C. Vi er i det tropiske bælte.

Vendekredsene.
Som man kan se på illustrationen nedenunder, har det en stor betydning at jorden hælder med 23,5°.
D. 21. juni rammer solen vinkelret et stykke over ækvartor. Der hvor solen rammer vinkelret, siger man at den står i zenit.
Når jorden nu roterer rundt om solen vil stedet hvor solen står i zenit bevæge sig ned ad.
Det bliver den ved med indtil d. 21. december, hvor jorden er nået over på den anden siden af solen. Når jorden så roterer tilbage mod udgangspunktet, bevæger zenit sig opad igen.
De to steder steder zenit bevæger sig mellem hedder vendekredsene.

Det er det der afgør sommer og vinter. Når zenit er på nordlig vendekreds har vi sommer i Danmark, og når den er over sydlig vendekreds har vi vinter i Danmark.